Din tandbørste, dit personnummer og dit undertøj har en ting til fælles - De er personlige. Det samme er din cykel.
Med BodyScanning sikrer vi, at din cykel er indstillet til netop dig. Mange størrelsesguider på nettet fortæller, at du med en hvis højde bør vælge en bestemt stelstørrelse. Disse størrelsesguider er kun en ringe vejledning, når valget af stelstørrelser skal bestemmes, da de typisk kun vurderer, hvor højt sadlen skal sættes, men hvad med afstanden mellem sadel og styr? Derfor indstiller vi altid din nye cykel præcist til dig ved hjælp af vores BodyScanning.
BodyScanningsværktøjet er et af vores vigtigste redskaber til at give dig den korrekte cykelstørrelse med den rigtige indstilling af sadelhøjde og overkropsvinkel, uanset om du vil sidde sporty eller afslappet på din cykel. Vi indstiller alle cykler, uanset om du køber racercykel, mountainbike, citybike eller elcykel.
En opmåling med vores BodyScanning og indstilling af cykel koster kr. 500,-. Indstillingen er altid med i prisen, når du køber ny cykel hos os.
Husk BodyScanning, når du skal købe ny cykel.