Kategorier

Bikefit

Bikefit til racercykler
Vi tilbyder et professionelt bikefit til cykelmotionister på racercykler.

Søren og Thomas har gennemgået Trek's omfattende bikefit kursus - Trek Precision Fit - og kan hjælpe dig til den optimale position på din cykel. Ved et bikefit spiller alle kontaktpunkter imellem dig og din cykel en vigtig rolle for den samlede oplevelse på cyklen. Derfor er det vigtigt at vi i fællesskab vurdere og finder frem til hvad dine mål med cykling er, så du får det optimale ud af din bikefittede position, uanset om du ønsker komfort på de lange dage i sadlen eller en aggresiv og aerodynamisk position til cykelløb.
Under bikefittet udfører vi udmåling af sadlens bredde og facon og vejleder til korrekt valg af sadel. Vi laver også en kontrol af dine nuværende cykelsko, denne kontrol omfatter kontrol af skostørrelse og skosålens svanghøjde og støtte samt placering af pedalklamperne under lskoen. Den sidste del af bikefittet foregår på din cykel, hvor vi laver en vurdering og tilpasning af din position på cyklen så den matcher din fysik og sportslige mål. 

 

Et bikefittet foregår i butikken og tager imellem 2 og 3 timer. Vi udfører typisk bikefits om aftenen så vi kan stå uforstyrrede igennem hele prosessen.

Vi starter med en opmåling af din cykel og en indledende samtale inden vi går i gang med at ændre på din position, så vi har en fælles forståelse for hvad vi arbejder hen imod igennem bikefittet.

Bikefitting foregår på din egen cykel som vi sætter op i vores stationære træner, hvor du skal cykle. Derfor er cykeltøj og cykelsko nødvendige. Der er mulighed for omklædning hos os i butikken.

 

 

   

Læs mere om et Trek Precision Fit her.

Tilbud